Af Kaffe Karma

Af Kaffe Karma

Mød Christina

”Når jeg sælger kaffe, føler jeg, at jeg bidrager til samfundet og er noget værd. Kunderne respekterer mig, for den jeg er og ser ikke ned på mig” Christina, medarbejder i Kaffe Karma.

Christina er en af de ansatte hos Kaffe Karma. Hun har allerede haft fire vagter ved Kaffe Karmas kaffecykel og nu venter hun blot på endnu flere gode oplevelser med de andre kollegaer.

Men hverdagen er og har ikke altid været helt nem for Christina. Hun har levet på gaden i over 20 år med en tilværelse præget af bekymring, utryghed og nederlag.

Men alt dette bliver for en stund glemt, når hun trækker i forklædet for Kaffe Karma og laver en kaffe latte til kunderne og sender et smil over disken. Ligesom sine kollegaer har Christina baristaforklæde på, når hun er på arbejde og det gør, at hun oplever et særligt tilhørsforhold til virksomheden og en tydelig stolthed ved at gøre en forskel. Lige præcis den forskel, der er bevæggrunden for Kaffe Karmas eksistens.

”Vi oplever helt konkret, at vores medarbejdere får fornyet energi og mod på tilværelsen, når de har haft en vagt i Kaffe Karma. Når dagen er omme – er smilene store. Det er jeg meget stolt og ydmyg over, at vi som socialøkonomisk virksomhed kan være med til at bidrage med”
Miechael Stian Hansen, stifter og direktør i Kaffe Karma

Facebook
Twitter
LinkedIn